head


Vi har ændret navn / We have changed our name.
Full Gospel Business
(Tidligere / Previous: Full Gospel Business Mens Fellowship international)


Det vil tage nogen tid at få ændret alle sider, oplysninger og dokumenter
It'll take some times to change all sites, informations and documents.

Forside
Forside Møder og
arrangementer
Opdateret 
d. 07.05. 2017
Hvem
vi er
og links
Opdateret 
29.04. 2017
Lands-
og afd.'s
ledelser

pr. 29.04. 2017
Ladies 
of the
Fellowship

Opdateret
11.03. 2016
Ønsker du forbøn, så
klik her
Vidnesbyrd 
Opdateret
01.02. 2017


Vidnesbyrd
på videoer
Opdateret
15.12. 2016

NY SIDE
pr. 14.06. 2016
Video med 
Michael Garnfeldt:
Hvordan man realiserer visioner fra Gud
Vidnes-
byrd-
bladet
"Voice
"
Vidnes-
byrd

DVD salg
På cykel
fra Norge
til Spanien
Opdateret 16.09. 2015
"Nødråbet"
Et poetisk
digt af
Børge Laustsen
Støt os og få skatte- fradrag og/eller
bliv medlem
Opdateret
04.02. 2016
Befri
fanger
Nyhedsbreve
og referater

Opdateret
13.05. 2016
Vor vision
og formål
Et personligt
møde med
Jesus
Kristne forretninger
og andre links
Opdateret 16.04. 2017
Ophørsudsalg Vingbum-leg
Bøger og
matrialer
Tilbage
fra døden
Opdateret
31.07. 2015
Dom og
frelse
Massakren
i Armenien
Opdateret 
08.05. 2015
Who
we are

Tjek disse sider, der henvender sig til evangelister.
Evangeliser Nu Danmark  og Evangelize Now Europe 
En arbejdsgruppe under Full Gospel Business i Danmark

VIDNESBYRD FRA VOICE-BLADET

På dansk
Børge Laustsen
Mirakel reddede vores familie
På norsk
Børge Laustsen
Vår familie blev reddet av et mirakel
På svenska
Börge Laustsen
Mirakel räddade 
vår
familje
In English
Boerge Laustsen
Miracle saved
our familie
Oluf Borremark
 Fra storbyens slum til et liv
 i frihed
Phil Cooke
Indflydelse i Hollywood
Bjarne Kjær
Kaldet blev til
sidst fulgt
Vejen til et nyt liv
Per Kauczki
fra sangduen
Lis og Per
Freddy Hansen
Dyre lærepenge
 
Sigvard Wallenberg
Stifteren af Skandinavisk
Børnemission


Vejen til et nyt liv

Per Kauczki
fra sangduen Lis og Per

Lyt til en af deres kristne sange nederst på siden

Dette vidnesbyrd findes også i vores vidnesbyrdblad "Voice".
KLIK HER for at se, hvordan du bestiller det.
Det har nummer 052 = år 2005, nr. 2

Jeg er ikke fra et kristent hjem – mine forældre er ikke kristne.” Vreden vældede op i mig, da Lis og jeg en aften i 1989 hos nogle bekendte blev præsenteret for en husstandsomdelt folder, der hed ”Den anden dimension”.  I den havde vores søn Ole, som på det tidspunkt var på bibelskole i England, fortalt sit vidnesbyrd om, hvordan han blev kristen.  Jeg var lamslået.  Oles sætning brændte sig fast i mit hoved, og jeg kunne næsten ikke tænke på andet resten af aftenen.  Tænk at vores søn havde udleveret os som ikke kristne til samtlige borgere i Randers, smidt ind i brevkassen som en anden tryksag.  

Da jeg var kommet ud i bilen og var på vej hjem, talte jeg meget højt.  Tænk at vores søn, min søn, som jeg havde grædt over, da han rejste til England, havde efterladt et offentligt trykt brev som afsked, hvor han hængte sine forældre ud som hedninger – som ikke kristne – os der i snesevise af diskussioner have været uenige, når vi diskuterede, hvor vi stammede fra.  Når Ole og vores datter Lone kom hjem fra gymnasiet og fortalte læren om menneskets nedstamning fra aberne, hvor jeg altid forfægtede retten til at nedstamme fra Gud, og da de var mine børn, måtte de naturligvis gøre det samme.

Jeg som havde været frimurer i 15 år og været embedsmand i logen i adskillige år, jeg som hele tiden søgte efter det bedste i mennesker, jeg der nu var orator og brugte bibelen mindst en gang om ugen, var jeg ikke kristen?  Var han bedre end sin far? Var han bedre end sin mor?  Var alle disse mennesker indenfor den Evangeliske frikirke, hvor han kom, bare bedre?  Var deres venlighed, da vi havde været på besøg i kirken påtaget, fordi de ikke ville smide folk ud, selv om de ikke tilhørte kirken? Var det kun fordi vi var Ole’s mor og far, at de var så venlige? Var det fordi Ole var kristen? Han kunne jo ikke gøre for, at han havde sådan nogle ugudelige forældre;  IKKE KRISTNE” ordene blev hængende i baghovedet hele vejen hjem.

Da jeg næste dag efter et tandlæge besøg mødte Eigil, som jeg kendte fra kirken og havde fattet tillid til, bød han mig indenfor til en kop kaffe.  Da jeg kom ind i baglokalet faldt mine øjne på den folder, som kirken havde udsendt, så kom al vreden op i mig igen, men jeg beherskede mig og sagde henkastet, at jeg havde set den og at jeg ikke mente, at Ole var mere kristen end jeg var, og at jeg for resten ikke ville frekventere kirken mere, da jeg ikke mente, jeg havde noget tilfælles med mennesker, som satte sig selv på så høj en hest.  Jeg fik vist sagt mere af samme slags.  Eigil sad stille og roligt og lyttede til mine udgydelser og lod mig bare tale ud.  Derefter sagde han: ”Per, forskellen på dig og Ole er, at du tror du er kristen, Ole ved at han er det”.  Det var som al luften gik ud af ballonen, selvfølgelig sådan var det.

Jeg havde altid ment, at livet måtte være en stor joke, hvis ikke der var noget mere, og det var dette noget, jeg troede på.

Eigil foreslog, at jeg tog Lis med til et møde i Slots bio samme aften.  Da Eigil vidste, at vores erhverv er sang og musik, fortalte han, at der kom et stort blandet kor og en Rock gruppe (Spor 7) fra København, så der ville blive masser af musik, og der kom også en taler, som var fantastisk morsom og næsten lige så god som Dirch Passer, han hedder Jørgen Mortensen.  Lis var straks med på ideen.

Vi var spændte på den aften.  Det var jo godt nok for alle, men hvad ville folk sige, når de så os til et kristent møde?  Lis & Per! Vi vidste jo godt, at folk kendte os fra radioen og aviserne, og en enkelt gang havde vi da også været i TV.  Godt nok ikke ret længe, men nok til, at en masse mennesker kendte os og havde set os.  Vi blev ved med at sige, at det ikke betød noget, men vi var alligevel bange for folks reaktion.  Nu bagefter tror jeg, at vi godt vidste, hvor det bar hen, men vi kunne ikke indrømme det for hinanden.  Vi fik styrke til det, men vidste ikke hvorfra.

Det var en fantastisk aften.  Efter en herlig lovsang talte Jørgen Mortensen, og jeg skal love for han talte. Vi var på skift dybt alvorlige og helt opløst i sund latter.  Hvor havde han dog en god måde at fortælle om Jesus på.  Efter talen sang koret igen, og Jørgen Mortensen kaldte alle, som ville sige ja til Jesus, op foran scenen.  Lovsangen var utrolig smuk, og vi ville gerne have gået frem, men det var som om vi ikke kunne.  Jeg følte en utrolig varme i min krop.

Senere talte vi med Eigil og hans hustru Bente om, hvorfor Gud ikke kunne få os til at gå frem, når  han kunne få vores temperatur til at stige.  Eigil forklarede, at Helligånden havde rørt os, men at Gud ikke pressede mennesker til noget; vi skal selv bestemme, om vi vil tilhøre Gud eller Satan.  På vort følelsesladede spørgsmål, om det var djævelen, der havde hindret os, svarede Eigil meget vist: ” Nej selvfølgelig ikke, det var jer selv.  I var bange for, at alle disse mennesker i salen skulle sige ”Se, der er Lis & Per, nu er de også fanget af religiøs fanatisme, de er gået frem for Jesus.  Nu rabler det da for dem”.

Tænk, den sad lige i ansigtet, for det var jo netop det, der var sket derinde i Slots Bio.  Vi var bange for at miste ansigt, hvor var det ærgerligt, og nu var det for sent.

Da arrangementet havde været en stor succes, blev det gentaget i den efterfølgende week-end. Vi konstaterede, at vi ingen optræden havde den week-end, så vi ville med igen.  Jeg tror, at vi begge håbede på den samme oplevelse igen, som vi havde den første gang.  Vi har siden talt om, at vi begge – uafhængig af hinanden – havde bestemt, at vi ville tage imod Jesus, hvis der blev spurgt, og det blev der.

Da der blev spurgt tror vi, at vi var de første, der havde hænderne oppe.  Da vi havde sagt ja til Jesus, var vi bare så glade; vi kunne ikke lade være med at smile hele tiden, det var bare så dejligt, alle kom og ønskede tillykke.  Dette skete den 6. maj -  Oles fødselsdag. Da vi fik fat på ham, græd han af glæde, for han havde fået hele bibelskolen til at bede om, at hans forældre måtte blive kristne inden han kom hjem; det ville være den bedste fødselsdagsgave, han kunne få!

Lis og jeg oplevede nu det, som alle nye i Kristus oplever: dagen var mere lys, himmelen var mere blå, blomsterne var bare så smukke, som vi aldrig havde set dem før, så vi var utrolig glade.  Jeg er sikker på, at alle, der mødte os, kunne se forvandlingen.

Jeg spiller på harmonika, når vi optræder, og på dette tidspunkt havde jeg en dårlig arm og skulder, så jeg ikke kunne håndtere harmonikaen.  Da vi dagen efter igen tog til mødet, rejser en mand forrest i salen sig pludselig og siger, at Jesus har fortalt ham, at der er en mand til stede, som har meget store smerter i venstre arm og skulder, og at Jesus ville helbrede ham.  ”Det er dig Per”, sagde Lis så højt, at alle kunne høre det. Alle vendte sig mod mig, og selv om jeg blev meget flov, så rejste jeg mig og gik stille ned foran.  Da der blev bedt for mig følte jeg som noget fantastisk, at smerten gled ud af min skulder, ud af armen, løb ud ad mine fingre og så var den væk.   Armen har ikke fejlet noget siden, så jeg behøver vel ikke fortælle, at jeg stadig har min harmonika.

Sangduen Lis & Per er landskendte og synger i både Danmarks Radio, TV, koncertsale,
kulturhuse, ældrearrangementer og kirker, hvor de kombinerer det folkelige og det
kristne budskab på en måde, så mange bliver opmuntret derved.

Lis og Pers Facebook-side: Lis og Per

Booking af Lis og Per: http://www.musiker-boersen.dk/solister/lis_per.html
Eller på Lykkemusic.dk: https://www.lykkemusic.dk/Lis_og_Per

Lyt til en af deres kristne sange og syng med - Der er tekst med.
Videoen er lavet af Børge Laustsen i 2014.
Pga. rettigheder er der en lille reklame med - Tryk på det lille x i højre side af reklamen for at fjerne den.



Den findes også på YouTube: KLIK HER