Bjarne
er opvokset i et kristent hjem og har altid troet på Gud og
kunne ikke forstå, at der var folk, der ikke troede på Gud.
Som femten årig fik han af sine forældre et skriftsted, da
han skulle til en ungdomsfest: Esajas 41,13: ”For
jeg som er Herren din gud, der griber din højre hånd og
siger til dig, frygt ikke, jeg hjælper dig”. Bjarne
forstod ikke disse ord, for fra ganske lille havde han set og
hørt Guds mirakler, så hvorfor skulle han gribe Bjarne, for
han havde jo altid tilhørt ham og været i hans hånd.
Efter ungdomsfesten fik Bjarne lyst til at komme ud i den spændende
verden, og få nogle venner. Noget af det mest spændende i
den verden var at være med til at tømme en kasse øl. Bjarne
mødte Susanne, som kom fra et ikke kristent hjem, og de
skulle selvfølgelig gøre det modsatte af, hvad Bjarne havde
lært, ved at flytte sammen papirløst.
Få måneder efter at deres første søn blev født, kunne
hans kone ikke holde ham ud og stak af hjemmefra.
Nu oplevede Bjarne ensomheden og begyndte at tænke på Gud og
blive kristen. Da hans liv gennem de sidste 10 år havde
fjernet ham helt fra Gud, kunne han ikke tale med nogen om
Jesus, ikke engang hans egen kristne familie, for han var jo
fanget af djævelen.
Den
dag, da Bjarne blev udlært som elektriker, blev han ansat i
sin fars lille metalfabrik, så nu havde hans far 3 svende.
Bjarne
havde en god ejerlejlighed og sportsvogn, og det gik rigtig
godt for ham, bortset fra at han havde mistet sin lille
dyrebare familie. Bjarne havde også mistet det dyrebareste af
alt, han havde mistet Gud, så alt var bare en endeløs
tomhed, en forfærdelig situation at være i. En dag bad
Bjarne en simpel bøn til Gud: ”Gud, lad mig komme til
dig”. Der kom med det samme en fred og kraft over ham og nu
havde han det godt og fred med Gud. Kort tid efter blev Bjarne
inviteret hjem til den kendte Israelsfarer, Johnny Noer.
Bjarne ville ikke ligne en kristen og slet ikke en som
superevangelisten Johnny Noer. Nu gik det jo godt, bortset fra
den mistede familie, og han havde fået fred med Gud, så
hvorfor blive kristen.
Men så talte Gud til Bjarne. Om det kom udefra eller indefra,
vidste han ikke, men Gud sagde helt tydeligt til ham:” Dette
er din sidste chance”. Da Bjarne hørte det, forsvandt al
fred. Så fik han travlt med at komme hen til Johnny Noer, som
han kom hos i et halvt år. Han spiste sammen med dem, fik
bibelundervisning, og Herren greb ham og udfriede ham af djævelens
greb og førte ham ind i sit rige igen. Det er det største og
mest værdifulde, der nogensinde er sket for Bjarne.
Noget andet superværdifuldt for Bjarne var hans familie, som
stadig lå i ruiner. Susanne og Bjarne var uvenner, og han
havde ikke set sin søn i 4 måneder da han fik kontakt med
dem. Susanne fortalte Bjarne, at hun havde fået troen på
Gud. Hun sagde, at mens hun kørte forbi en kirke, fik hun
tro. I lange tider, var der mange, der havde bedt for hende,
uden at hun fik tro, men troen kom pludselig til hende. Troen
er ikke noget vi selv kan vælge, når vi har lyst. Det er
noget, der kommer fra Gud; en gave, der tit pludselig kommer.
Nu var det Susannes tur til at komme til bibelundervisning, og
nogle måneder efter blev de gift.
Johnny Noer solgte alt og rejste til Frankrig i campingvogn
som missionærer. Et år efter rejste de med dem i en
missionsgruppe i campingvogne og missionerede fra by til by.
Det gjorde de i et års tid, hvorefter de vendte hjem, og
Bjarne begyndte igen hos sin far.
I 1970’erne ekspanderede firmaet, og i 1980 købte Bjarne
metalvarefabrikken af sin far. Bjarnes far hed Anton Kjær, og
Bjarne gav firmaet det nye navn; Anton Kjær og søn (AKS).
Tilbage i starten af 70’er talte Gud til Bjarne, og til
trods for at han var en frafalden kristen, så talte Gud til
stadighed kærligt til ham. Bjarne var godt klar over, at der
var noget, der hed dom, og at Jesus er den kærlige frelser
men også dommer. Han syntes, der var besynderligt, at Gud
talte kærligt til ham, en frafalden. Alligevel kaldte han
Bjarne til en tjeneste, en tjeneste, der gik ud på at
underholde indfødte missionærer hovedsageligt i Afrika. Men
Bjarne var jo en skurk, så det kald var han ligeglad med; men
han kunne ikke glemme det. Da han blev en kristen igen, brænde
det kald i ham. Et kald fra Gud er ligesom en kræftsvulst, og
hvis man ikke udfører sit kald, vil det æde en op, og man dør
åndeligt. I 1980 begyndte Bjarne og hans far på hans
hovedkald, at underholde et par indfødte evangelister i
Afrika, og i dag underholder AKS over 100 indfødte
evangelister, de fleste i Afrika.
Når et firma begynder at blive brugt som et redskab for Gud
rige, er der en ting man kan være sikker på. Det er, at så
får djævelen travlt med at gøre alt for at ødelægge
firmaet. Lige siden har de haft mange forfærdelige åndelige
kampe, troskampe, men alligevel havde firmaet fremgang. Så i
1987 købte de en virksomhed; en af Danmarks største børsnoterede
firmaer. Det skulle de aldrig have gjort, for de blev snydt og
kom ind i en masse vanskeligheder, og AKS gav underskud.
Bjarne og hans far var vant til fremgang, så det var en
katastrofe. År efter år havde de underskud, og deres mål
var hver morgen ikke mere, hvor mange penge de kunne tjene,
men hvor mange penge de kunne undgå at tabe den dag.
En dag kom revisoren med advokaten og meddelte, at de var ved
den økonomiske afgrund, og at Bjarne kun lige hang fast med
kløerne i afgrundens kant. Bjarne var glad for, at han sagde
den økonomiske afgrund og ikke den bibelske afgrund, for så
ville han havde været ved at dø af skræk. Advokaten synes
ikke, det var morsomt med den snak om bibelsk afgrund, og
sagde, at AKS var direkte på vej mod en konkurs og spurgte,
hvad de ville gøre, hvis de gik konkurs. Bjarne henviste til
Jobs bog kap. 1. vers 21 og sagde:
”Herren gav. Herren tog. Hans navn være lovet”, og
hans far bekræftede dette meget stærkt. Advokaten sagde så,
at man kunne ikke lade være med at arbejde sammen med sådan
nogle mennesker.
I syv lange frygtelige år kæmpede de. Så inviterede Bjarne
sin menigheds ledere ud på fabrikken ogfortalte dem om krisen
og forklarede dem, at han ligesom så en stor sort åndelig
sky hænge over firmaet. Den prøvede at gøre Bjarne
deprimeret - En af mændene sagde, at det ville han ikke finde
sig i og bad en kort bøn om, at denne sorte åndelige sky
skulle forsvinde. Bjarne tænkte, at troede han virkelig, at
den bare skulle forsvinde nu. Bjarne havde i syv år hver
morgen råbt til Gud om, at den skulle forsvinde, og hans
bedegruppe havde gjort det samme. Troede manden virkelig, at sådan
en kort bøn skulle hjælpe, og for øvrigt syntes Bjarne
ikke, at denne mand var særlig åndelig. Så i hans hjerte
var der slet ingen tro for, at denne bøn skulle have
autoritet. Næste morgen, da Bjarne kom til fabrikken,
opdagede han, at den sorte sky var væk. Bjarne kom i Herrens
skole. Han havde set ned på en medkristen, fordi der var så
meget, der ikke var på plads i dennes liv. Derfor troede
Bjarne ikke på hans bøn. Den fejl havde Bjarne gjort mange
gange, og i mange år havde han bedt ”pæne, respektable”
kristne, om de vil bede for fabrikkens overlevelse. Han ved,
at selvfølgelig har deres bønner hjulpet, så de lige kunne
overleve fra regnskabsår til regnskabsår, men det var denne
mands bøn, der gjorde det endelige gennembrud. Lige siden har
AKS haft fremgang.
I 2001 døde Bjarnes far, som trods kun 3 års skolegang har
med Guds nåde ført firmaet frem til en af de førende
moderne højteknologiske metalvarefabrikker i Danmark, en førerposition
de stadigvæk har.
På
grund af stor konkurrence, især fra Kina og Østeuropa,
mistede de mange ordre. Så meget mod deres vilje, men af nød,
måtte de starte en fabrik op i Polen. I dag (år 2007) har AKS ca.
trehundrede ansatte fordelt i Danmark og Polen.
Det skal pointeres, at kriser i forretningsverden ikke altid
skyldes djævlen. Det kan også skyldes verdensmarkedet,
politikers beslutninger og egne fejltagelser. Djævelen skal
ikke altid have æren for kriser, selv om han elsker at blive
omtalt og få æren.
Bjarne var med til at starte menigheden ”Nyt Håb” i
Hvidovre, ligesom han sidst i 1970’rne var med til at starte
FGBMFI op på Sjælland.
Bjarne har otte børn, hvoraf fire plus en svigersøn arbejder
i firmaet. En søn er missionær i Afrika.
|