Demos Shakarian beretter:

  Profetien kom fra den kun 11 årrig "Drengeprofet", Efim Gerasemovitch Klubniken. Han var af russisk oprindelse og hans familie var blandt de første pinsefolk, der kom over grænsen fra Rusland og bosatte sig permanent i byen Kara Karla.

  Helt fra sin barndom havde han en særlig bønnens gave; han fastede ofte i lange perioder og bad til Gud både dag og nat.
Alle i Kara Kala vidste i år 1900, at han som dreng hørte, at Herren kaldte ham til en af de mange nattevagter i bøn.
Det i sig selv var ikke noget ekstraordinært, og farfar ville normalt havde brummet noget om, at selvfølgelig ville alle, der gik så længe uden at spise eller sove begynde at se syner og høre stemmer, Men det, som Efim blev i stand til at udføre i den uge, var ikke så let at forklarer.
 
  Efrim kunne hverken læse eller skrive, men dan han sad i den lille stenhytte i Kara Kala, så han for sig nogle landkort og en meddelse skrevet med en meget smuk håndskrift. Efrim bad om pen og papir, og i en hel uge sad han ved familiens spisebord og nedskrev flittigt indholdet og formen af de tekster og diagrammer, han så for sig.
Da han var færdig med det, blev manuskriptet bragt hen til nogle folk i landsbyen, som kunne læse. Det viste sig da, at dette uoplyste barn havde skrevet en hel række instruktioner og advarsler på russisk. Han skrev, at alle kristne i Kara Kala engang i nær fremtid ville blive udsat for en frygtelig fare. Drengen forudsagde, at der ville ske en usigelig tragedie i hele området, hvor hundredtusinde mænd, kvinder og børn ville blive brutalt myrdet. Den tid ville komme, da alle måtte flygte, skrev han. De skulle rejse til et land langt langt borte på den anden side at det store hav. Skønt den unge profet aldrig havde set et atlas eller en geografibog, så tegnede han et kort, der angav en nøjagtig rute, for de flygtende kristne. Til de voksnes forundring var ruten så klart og tydeligt aftegnet, at enhver kunne se, der ikke var tale om det nærtliggende Sortehavet, det Kaspiske Hav eller det fjernere Middelhavet, med det fjerne og for drengen aldeles ukendte Atlanterhav! Der kunne heller ikke være den ringeste tvivl om, hvor man kom hen på den anden side af Atlanterhavet; kortet viste ganske tydeligt, at det var USA's østkyst.
  Men flygtningene skulle ikke slå sig ned der, fortsatte profetien. De skulle fortsætte rejsen, indtil de nåede vestkysten i det nye land. Der ville Gud velsigne dem og give dem en rig fremtid, og gennem deres efterkommere skulle mange nationer blive velsignede, skrev drengen.
       (----PS. note: Begge dele er opflydt og sker stadigvæk. Stifteren af FGBMFI Demos Shakarian Jr. gjorde familie- forretningen stor og blev verdens største mælkeproducent. Han har rejst hele verden rundt og omvendt mange forretnings- folk, statsledere og præsidenter indtil sin død i 1993. Hans søn Richard Shakarian gør det samme den dag i dag. Den anden søn Isaac Shakarian har overtaget den succesfulde familieforretning. ------)

  Nogen tid efter nedskrev Efim en efterfølgende profeti, som enhver kunne se, drejede sig om en endnu fjernere fremtid; da skulle folk atter blive nødt til at flygte. Efrim bad sine forældre om at opbevare denne profeti i en forseglet kuvert, og han gentog så de instruktioner, han havde fået vedrørende dette. Der bliv i visionen sagt til ham, at kun en fremtidig profet, som Herren selv udvalgte til denne opgave, måtte åbne kuverten og læse den for menigheden. Hvis en eller anden åbnede kuverten før tiden, ville vedkommende dø.
    ( ------ PS. note - Dette er ikke sket endnu her i år 2015. Dokumentet blev først bevogtet af Efim's søn, men sener opbevaret sikkert i The Russian Revival Church i Los Angeles, Et af Efim's oldebørn fik at vide af Gud, at han skulle henvende sig til denne kirke og få dokumentet og proklamere, at nu er tiden kommet til at lytte til advarslen, men kirken nægtede at udlevere det. Oldebarnet fastede i 10 dage og fik af Herren indholdet af brevet, dog uden instruktionerne om, hvordan disse skal efterleves. Dette indhold kan læses nederst på siden. Ifølge dette skal der ske forfærdelige ting i Amerika, og Gud ved det, men har tilsyneladende en plan for, hvordan kristne i Amerika kan blive reddet. Nå, men videre med beretningen -----)

  Mange indbyggere i Kara Kala smilede ad den lille drengs romantiske forestillinger, som de kaldte det. De mente, at der måtte være en forklaring på de "mirakuløse" optegnelser, og forestillede sig, at drengen i al hemmelighed havde lært sig selv at læse og skrive, bare for at holde hele landsbyen for nar.
 
  Andre, som begyndte at kalde Efrim for drengeprofeten, var overhovedet ikke i tvivl om, at dette budskab var rigtig. Hver gang nyheder om nye politiske problemer nåede de rolige bakker rundt om Araratbjerget, fandt man de nu gulnede papirer frem og læste dem igen. Problemerne mellem de tyrkiske muslimer og de kristne armenere syntes at tage til i styrke. I august 1896 havde en tyrkisk bande myrdet over 6.000 armenere i Konstantinopel.
  Men Konstantinopel var langt borte, og der var gået nogle år siden Efrim havde fået profetien, Som bekendt fremstod bibelske profetier tit snesevis, ja, endog hundredvis af år før begivenhederne indtraf; men de fleste i Kara Kala troede, at sådanne ægte profetier var ophørt, eftersom hele Bibelen nu var skrevet. Farfar var også af den opfattelse.
Kort efter århundredskiftet kom den dag, hvor Efrim erklærede, at nu var tiden nær for opfyldelse af den forudsigelse, som han havde fået for næsten 50 år siden. "Nu må vi flygte til Amerika, for alle, der bliver her, vil omkomme", advarede han.

  I Kara Karla vvar der så her og der familier inden for pinsebevægelsen, som pakkede deres ejendele sammen og forlod de steder, hvor deres forfædre havde boet i umindelige tider, Efrim og hans familie var blandt de første, der tog af sted. Hver gang en gruppe forlod Armenien, blev de hånet af em, der blev tilbage. Skeptiske og vantro mennesker nægtede at tro på, at Gud giver detaljerede instruktioner til moderne mennesker i en moderne tid, desværre var der også mange kristne iblandt dem.

Men disse instruktioner viste sig at være helt korrekte I 1914 begyndte begyndte der en periode med ubeskrivelige rædsler i Armenien. Tyrkerne begyndte deres blodige angreb, og med en grusom effektivitet drev de to trediedele af befolkningen ud i den mesopotamiske ørken. Over en milion mennesker, mænd, kvinder og børn omkom under disse dødsmarcher, herunder hver eneste indbygger i Kara Kala. Yderligere en halv million mennesker blev massakreret i deres landsbyer, i en holoacaust, som senere blev en rettesnor for Hitler i hans grusomme jødeudryddelse. Hitler sagde til sine tilhængere: "Verden greb ikke ind, da tyrkerne udslettede armenerne; den samme verden vil heller ikke gribe ind nu."

Det lykkedes kun meget få armenere at slippe ud af de besatte områder, men de kunne alle berette om stort heltemod. De fortalte, at tyrkerne undertiden gav de kristne lejlighed til at redde livet ved at fornægte deres tro. Den yndede fremgangsmåde var at lukke en gruppe kristne inde i en lade, som tyrkerne så satte ild på og råbte til de indespærrede: "Hvis i vil godkende Muhammed i Kristi sted, så åbner vi døren!"
Gang på gang valgte kristne at dø, og de sang lovsange, mens flammerne opslugte dem.

  De, der havde givet agt på drengeprofetens advarsler og søgt asyl i Amerika, hørte med forfærdelse nyhederne hjemmefra.
  Min farfar, Demos, var blandt de, der flygtede. Han var engang modstander af profetier, men efter nogle kraftige oplevelser med en kristen russisk patriark's profetier om en kommende søn og en profetisk afsløring, at han havde "snydt" med, hvilken slags mad, han havde serveret for sine "fine" gæster, var han blevet overbevist om, at profetiske ord er Guds tale. (-----PS. note: Den beretning står i bogen "Det Lykkeligste Folk", men er for lang til at tage med her. ----)

  I 1905 solgte han sin landejendom, der ellers havde været i slægtens eje gennem flere generationer. Han accepterede den underpris, han kunne få for den. Så udvalgte han de ejendele, som familien kunne bære på ryggen. Sammen med sin hustru og seks døtre og den profeterede efternøler, sønnen Isaac (min far), begav farfar sig af sted på rejsen til Amerika.
(---PS. note: Det gik godt, men den beretning er for lang her, men kan læse i bogen "Det Lykkeligste Folk." Hvor- dan det gik alle de andre, der kom til Amerika har jeg ikke nogle oplysninger om. PS. noter af Børge Laustsen ----)

PS: Der findes også flere profetier om, hvordan der bliver vækkelse i Europa, og hvordan muslimerne bliver drevet ud af Europa. Her er en af dem og den er dansk KLIK HER
Her er en anden på norsk, dog uden muslimernes skæbne: KLIK HER