head


En tværkirkelig forening / A cross-church association
(Tidligere / Previous: Full Gospel Business Mens Fellowship International in Denmark)
(Tidligere / Previous: www.fgbmfi.dk )

Vi overholder EU's persondatalovgivning / We comply with EU personal data law
KLIK HER for yderlige oplysninger (Link to information - Only in Danish)


Full Gospel Business's Facebookside KLIK HER

Forside
Forside Møder og
arrangementer
Opdateret 
d. 21.01. 2024
Hvem vi er
og links
Opdateret 
29.04. 2021
Lands-
og afd.'s
ledelser

pr. .Sept. 2020
Kvindelige
medlemmer

Opdateret
08.09. 2017
Vidnesbyrd 
Opdateret
21.01. 2024
Ny udgave
Børge & Gerda


Vidnesbyrd
på videoer
Opdateret
16.03. 2024

Video med 
Michael Garnfeldt:
Hvordan man realiserer visioner fra Gud
Vidnes-
byrd-
bladet
"Voice
"
Vidnes-
byrd

DVD salg
Opdateret
29.09. 2018
"Nødråbet"
Et poetisk
digt 
Støt os
evt. også med
skattefradrag
Befri
fanger
Regnskaber
Nyhedsbreve
Referater

Opdateret
01.01. 2024
Vor vision
og formål
Et personligt
møde med
Jesus
Kristne
forretninger

Opdateret
29.07. 2020
Bøger og
matrialer
Opdateret
29.01. 2024
Ny bog
Tilbage
fra døden
Opdateret
20.10. 2018
Dom og
frelse
Massakren
i Armenien
Opdateret 
08.05. 2015
Who
we are

Tjek denne side, der henvender sig til evangelister.
Evangeliser Nu Danmark
En arbejdsgruppe under Full Gospel Business i Danmark

Tilbage til
døden
forside
Daniel
Ekechukva
Side 1
Daniel 
Ekechukwa
side 2
Opdateret
05.04. 2018
Buddhist
munk
Tilføjet
04.04.2018
Oluf
Borremark
Frelse
og dom
Lazarus


TILBAGE FRA DØDEN
Fortsat fra forrige side

Tilbage til forrige side KLIK HER

 


Kirken, hvor Daniel opstod

Vendepunktet: Tro
I mellemtiden var Daniels kone overbevist om, at hendes mand ville komme til live igen. Hun ville derfor have hans krop bragt til kirken i Onitsha, hvor Reinhard Bonnke skulle tale dagen efter ved en indvielses-gudstjeneste i "The Grace of God Ministries". Daniels far var imidlertid mormon og sagde, at det ville han ikke acceptere. Han sagde, at han ville gå hen og ""slå ham med bibelen syv gange"",
og hvis Daniel ikke genopstod, så måtte Nneka acceptere, at han ikke ville genopstå fra de døde, og det måtte slutte sagen. Han gik så hen og slog liget, som han sagde, syv gange, men uden resultat.
Nneka, som var kristen, tænkte, at en mormon ikke forstod sig på den slags. Så hvad han gjorde, havde ikke nogen betydning. og at det var kun for at aflede hendes opmærksomhed.
Men hun ville ikke give op. Hun plagede sin svigerfar. Daniel skulle til Bonnkes møde. Hun lod forstå, at hvis han nægtede det, ville hun huske det resten af sit liv, at han nægtede hende hendes ønske på sin mands vegne. Til sidst gav hende han efter.
Næste dag, søndag d. 2. December, tog de kroppen fra lighuset. Men bedemanden var bekymret over, hvad de havde i sinde. For at skjule, at liget var på vej til at blive taget væk og skulle køres halvanden times kørsel til Onitsha, klædte han liget på som om, det skulle til kirkegården, lagde det i en kiste og lukkede låget. Derefter tog de Daniel og kisten og tog afsted. Da de kom til Onitsha Kirkens område, så sikkerhedsvagten og kontrollørerne dem komme ind med en kiste og beordrede dem til at vende om og forsvinde med det samme. Men Nneka var fast besluttet. Hun bad om , at kisten ikke bare måtte være i området, men også komme ind i kirken.
Sikkerhedsvagten så, at hun var ophidset, så han kontrollerede, at der
var et lig i kisten, og at det ikke var et terroristforsøg på at placere en bombe i kirken. Da han så, at der kun var et blegt lig i kisten, gav han dem lov til at komme ind på området. Men det skabte bestyrtelse og diskussion, da de ville bringe en kiste eller et lig ind i en fyldt kirke. Til sidst fik ærkebiskoppens søn, Pastor Paul Jr., sin fars tilladelse til at bringe liget ind i bygningen, men det skulle være nede i børneafdelingen.
Børnene blev vist ind i den nederste sal og liget blev bragt ind i den øverste sal og lagt på et bord. Biskoppens søn Paul og en anden af kirkens præster, Bathcomery Nkwando, overvågede dette og bemærkede at dødsstivheden var indtrådt og havde gjort lemmerne stive.

Livet vender tilbage
To andre præster, Lawerence Onveka og Luke Ibekwe hjalp dem med at bevogte liget.
Imens viste Reinhard Bonnke ingenting og prædikede og bad ovenpå i hovedsalen. Efter et stykke tid opdagede præsterne en lille trækning i maven.
Så tog liget en indånding, og straks begyndte liget at ånde uregelmæssigt ligesom i "små eksplosioner", berettede de. Opmuntrede af dette , kastede præsterne sig ud i indtrængende bønner, mens de tog ligklæderne af ham og begyndte at massere ham over hele kroppen. Daniel var som sagt "stiv som en jernstang". De spurgte efter en vifte for at give Daniel mere luft at indånde.
Da nyheden brød ud i kirken ovenfor, skabte det et hysterisk spektakel.


Daniel sammen med bedemanden, Barlington Manu
med kisten han lå i
Kl. 17.15 søndag eftermiddag åbnede Daniel igen sine øjne, satte sig op og lænede sig op imod pastor Lawerence, fortæller denne selv. Mennesker begyndte nu at trænge ind i rummet for at se denne opstandelses-mand. Pastor Lawerence blev bekymret for, at Daniel ikke skulle få nok ilt, så han løftede Daniel og bar ham ind i kirkerummet. For første gang sagde Daniel noget: "Vand. Vand".
De gav ham først nogle slurke, og derefter varm te. For at give ham ånderum i mængden, satte de ham på platformen på en stol, hvor hundrede af mennesker så ham langsomt komme sig.
Endnu havde han ikke fået hold på sine tanker, og kunne til at begynde med ikke genkende nogen. Ikke engang sin egen søn, som kom for at se sin far. Men det gik fremad, og i løbet af nogle timer fik han i løbet af aftenen fuld bevidsthed og sammenhængende tanker.


Daniel med venner og bekendte
Han var et under, og menneskemasser belejrede hans hus, så han blev kørt bort til et hemmeligt sted for at genvinde sin fysiske styrke i løbet af de næste to dage. Den tidligere døde var ikke blot opstået fra sin kiste, men hans sår og skader efter ulykken, som havde medført hans død, var også helet, så der ikke var det mindste spor tilbage.
Reinhard Bonnke havde i mellemtiden forladt stedet for at tage videre på en planlagt rejse.
Og til dem, der endnu er i tvivl, er så her de kolde fakta, som ikke kan tilbagevises:
I to dage trak Daniel ikke vejret, hans hjerte var holdt op med at slå. Det var i et varmt klima, og ikke noget med, at livet var sat ud af kraft i et koldt isrum.
Han var blevet indsprøjtet med en skrap kemisk opløsning for at holde liget fra at gå i opløsning.
Som lig blev han kørt rundt i timer, og lå i en snæver kiste uden ret meget luft i timevis.
Han skulle have haft alvorlige hjerneskader, men han er levende nu og uden nogen skader efter døden



Tilføjet 05.04. 2018



Desværre har Henri Nissen ikke oversat Daniels oplevelser i både himmelen og i helvedet, mens han var død.

Så kom endelig oversættelsen af Daniels
oplevelser, mens han var død.
Ovesat af Børge Laustsen

Dette er ikke en udokumenteret påstand om en eller anden, der er kommet til live igen under private former, som f.eks. i et hus. Dette var en offentlig begivenhed, en åben demonstration af opstandelse fra de døde.
Hvis nogen skal fremhæves, så er det Nneka. Hendes uanfægtede tro alene sikrede, at Daniel ikke blev begravet, så hun kunne bringe ham derhen, hvor hun var overbivist om, at Gud kunne bringe ham tilbage til livet. Hun anså Reinhard Bonnke som en Guds mand, og troede, at der hvor han prædikede var der en atmosfære af tro, hvor hendes mand kunne blive helbredt.
Nnekas tro førte til hele denne begivenhed og hendes tro blev belønnet. Af hvem? Hvem belønnede hendes tro? Hvis det ikke var Gud, hvem så?

Oversat af Henri Nissen, redaktør på den
kristne ugeavis Udfordringen, efter rapport fra
Robert Murphree og George Canty på stedet i Nigeria.
Artiklen blev bragt i Udfordringen d. 14.04. 2012

Daniels oplevelser, mens han var død.


Ligeså fantastisk, som historien om hans død og opstandelse er, så er det Daniel oplevede efter sin død endnu mere forbløffende. For ham kunne det, han oplevede mellem sin død og opstandelsen, kun kunne have taget femten minutter, selvom han fysisk var død i næsten to dage. Efter at han blev løftet ud af krop af to engle i ambulancen, fandt han sig i en lille stund alene, men blev hurtigt sat sammen med en anden engel. Daniel sagde, at hvis han var forvirret over noget af det, han så eller oplevede, eller hvis han havde et spørgsmål i sit sind, så gav denne engel ham straks svaret. Denne engel fortalte, at de først skulle til Paradis. Der var ikke tid til at komme overalt, hvor englen ellers ville have taget ham hen. Ligeså snart englen sagde, at de skulle til Paradis, så var de der.

Daniel stod med englen og så på en masse tilbedende mennesker, der var klædt i glitrende hvidt tøj. Han troede, at de var engle, men den eskorterende engel fortalte ham, at det var de mennesker, der "mens de levede på jorden, havde tjent Gud og havde deres tro fokuseret på Kristus Jesus og levet retfærdigt."
Ingen syntes at være hverken unge, middelalderende eller ældre, og ingen havde nogen racemæssige karaktertræk i deres udseende. Alle var fokuseret på et meget stærkt lys over dem, og alle tilbad i perfekt sammenhæng. De løftede og bøjede deres hænder samtidig.

Daniel bemærkede en mand, som så ældre ud blandt folkemængden, og han tænkte, at måske var denne mand Gud, men den eskorterende engel korrigerede ham straks. Manden var fader Abraham. (Læs Lukas 16: 19-31 om historien, som Jesus fortalte om Abraham i efterlivet.) Daniel længtes efter at blive et med disse tilbedere, men englen sagde, at der var andre ting, Daniel havde brug for at se. Han fortalte Daniel, at det næste de skulle se, var om det løfte Jesu havde givet sine tilhængere, nemlig den herregård han havde forberedt til dem, som "han ville finde retfærdige på den sidste dag". Umiddelbart efter var de der. Daniel sagde, at der ikke findes nogen jordisk måde til at beskrive det, han så. Herregården havde ingen åbenlys ende på dens højde eller bredde. Det bevægede sig konstant, og hvert værelse drejede også omkring på en eller anden måde. Det var lavet af noget, der var gennemsigtigt som glas, og gulvene synes at være lavet af lys. Daniel så ingen inde i den store herregård, men hørte smukke sange. Englen fortalte Daniel: "Herregården er klar, men Guds hellige er det ikke. Jesus bliver forsinket, fordi de kristne i kirkerne ikke er klar endnu."

Herefter tog englen Daniel til helvede, og de stod udenfor porten. Da englen løftede hånden og lod den falde igen, åbnede porten sig, og Daniel kunne straks høre de skræmmende lyde af folk, der skreg og græd, men alt i helvede var totalt sort. Så skinnede et stærkt lys fra englen, og Daniel kunne se mange grupper af mennesker i angst. Han fortalte mig om flere specifikke grupper, der gik igennem uendelige cyklusser af plage, holdt i fangenskab pga. de samme synder, som de havde praktiseret på jorden. En gruppe bestod af mennesker, der ville spise deres eget kød og derefter opkaste det ud på jorden, hvorefter det opkastede ville flyve tilbage på deres kroppe og blive til kød igen, så de kunne spise igen. Englen fortalte Daniel, at disse mennesker var dem, der havde spist menneskeligt kød som en okkult praksis. (Sådanne ting sker hele tiden i Afrika.) En anden gruppe, der havde stjålet jord fra andre, mens de var på jorden, gravede i uendelig stenhård jord med deres bare hænder.

Da jeg hørte, hvordan Daniel forholdte sig til denne scene, kunne jeg ikke lade være med at tænke på, hvor mange gange Skriften forklarer, at Gud vil tilbagebetale hver person efter hans eller hendes gerninger og lover også, at alle vil høste præcist, hvad de har sået. Jeg huskede historien, som Jesus fortalte om Lasarus og den rige mand. I efterlivet var deres roller nøjagtigt omvendt. Den rige mand længes efter en vanddråbe fra Lasarus, ligesom Lazarus tidligere havde længes efter en smule krummer fra den rige mands bord.

Pastor Daniel så også den tidligere militære diktator i Nigeria. Han så en kristen, der havde leget med okkult praksis og faldet væk fra Herren, og en præst, der havde begået underslæb med penge fra sin egen kirke og også løjet om det. Denne tidligere pastor erklærede, at han ville returnere pengene, hvis bare Daniel kunne hjælpe ham med at flygte fra helvede. Selv om der var forskellige former for tortur, så vred alle folk sig i smerte under en usynlig kraft, og det gentog sig hele tiden. Alle råbte, græd og skar tænder. Daniel fortalte mig, at hvis enhver kristen kunne se, det han så, så ville der ikke være behov for at forkynde evangeliet, fordi så ville enhver kristen blive evangeliet (”Det glade budskab”) i sig selv / af sig selv.

PS fra oversætteren: Her er der nogle problemer med oversættelsen af meningen i den engelske udgave:
there would be no need to preach the gospel, as every Christian would become the gospel.
Er der nogle, der har en bedre dansk fortolkning af meningen, så kontakt overesætteren på email boerge@evangeliser.nu 

Det mest overraskende var, hvad der dernæst skete. Den eskorterende engel fortalte pastor Daniel: "Hvis alle dine syndsoptegnelser kommer frem her, vil du uden tvivl blive kastet i helvede." Pastor Daniel forsvarede straks sig selv og sagde: "Jeg er en Guds mand! Jeg tjener ham med hele mit hjerte!". Men en bibel dukkede op i englens hånd, og der blev slået op på Matthew 5, hvor Jesus advarede om, at hvis man kalder sin bror et fjols, er han skyldig i at gå ind i ildens helvede.

Daniel vidste, at han var skyldig i de vrede ord, han havde talt med sin kone. Englen mindede ham også om, at Jesus lovede, at Gud ikke vil tilgive vores synder, hvis vi ikke tilgiver andre (Matt 6: 14-15), fordi vi høster, det vi har sået. Kun dem, der er barmhjertige, vil opnå barmhjertighed (Matt 5: 7). Englen fortalte Daniel, at de bønner han bad, da han var ved at dø på hospitalet, havde ingen virkning, fordi han nægtede at tilgive sin kone, selv da hun forsøgte at forene dem om morgenen før ​​hans dødsulykke.

Pastor Daniel græd ved denne åbenbaring, men englen fortalte ham, at han ikke skulle græde, fordi Gud ville sende ham tilbage til jorden som svar på den rige mands anmodning (se Lukas 16: 27-30). En mand ville komme tilbage fra de døde og advare folk om helvede. Englen sagde, at Daniels opstandelse ville tjene som et tegn og være den sidste advarsel for denne generation.

Endelig blev pastor Daniel ført til toppen af ​​et bjerg, hvor der var et stort hul fuld af mørke. Der overgav den eskorte engel Daniel til en mand, som stod der, Han genkendte ikke lige med det samme manden, men indså snart, at det var den tyske evangelist Reinhard Bonnke. Englen fortalte Daniel, at denne mand ville hjælpe ham med at sprede evangeliet om frelse.

Både Daniel og Bonnke faldt ind i hullet, og det netop i samme øjeblik, hvor Daniel sprang op fra bordet, som han lå på ved Guds Mission. Han var tilbage i sin krop efter at have været død i mindst 42 timer, næsten to hele dage.

Som du måske kan forestille dig, l lægger pastor Daniel i høj grad vægt på, at han forkynder behovet for at tilgive dem, der har forurettet os, for at ingen skal lide den skæbne, han selv næsten var ved at få.
Hvor vigtigt er det, at vi adlyder Jesu befalinger om tilgivelse og gå i kærlighed til hinanden, såvel som alle de øvrige af hans bud. Det er virkelig tid for kirken at omvende sig og "udøve fred med alle mennesker og helligheden, uden hvilken ingen vil se Herren" (Heb 12:14). Lyt ikke på falske lærere, der siger, at hellighed ikke er nødvendig for i sidste ende at opnå evigt liv. Jesus advarede om, at kun de, som gør hans Faders vilje, kommer ind i himlens rige (Matt 7:21). Lyt ikke på lærere, der siger, at hvis du engang er reddet, er du garanteret, at du altid vil blive reddet. Jesus advarede sine nærmeste disciple om muligheden for, at de ikke var klar, og derfor ville blive kastet i helvedet, når han vendte tilbage. (Matt 24-25).

Hvis vi forventer, at Gud tilgiver os, må vi tilgive andre. Det var det, Jesus lovede højtideligt. Er du klar til at stå for Jesus, oprigtig og uden skyld?

 

Læs også den engelske udgave

KLIK HER 
til den engelske udgave

Tilbage til forrige side KLIK HER

Tilbage til toppen       KLIK HER
Tilbage til forrige side  KLIK HER